Norsk kokk nestbest i norden
Og den norske deltager, Tommy Raanti fra NB Sørensen i Stavanger, var tæt på at nå helt til tops, da konkurrencens dommerpanel havde tygget af munden. Efter at have dystet på retter som røget bækørred med Jerusalem-artiskokker, lammefrikasse og chokoladecarnache, måtte den norske kok dog se sig slået af den danske kok Kenneth Hansen. Sveriges Frederik Borgskog blev treer. Flot nordisk håndværkn Ti unge kokke fra de fem nordiske lande deltog i konkurrencen. De fem landes respektive nationale mestre havde følgeskab af et ’wildcard’ – et ungt, fremadstormende kokketalent under 23 år fra hvert land. Fra Norge deltog Kim Håvard Larsen fra De 4 Roser i Harstad.
Og fra de ti køkkener i MCH Messecenter Hernings Hal F kunne publikum fra morgenstunden se kokkene og deres hjælpere arbejde med klassiske nordiske råvarer som lam, sort hummer, bækørred og chokolade Kokkene fik udleveret råvarelisten tirsdag eftermiddag, og brugte aftenen og dele af natten på at sammensætte en menu, som ville falde i dommerpanelets smag. Og det havde de held med. Dommerne, bestående af holdlederne fra de fem landes kokkelandshold, havde den danske mesterkok Rasmus Kofoed – sølv og bronzevinder fra Bocuse d’*******or******* - som overdommer. Og han var begejstret over niveauet fra de unge kokke:
- Man kan se, at de mestrer det nordiske køkken. De var rigtig godt hjemme i råvarerne, og særlig fiskeanretningerne var meget elegante og flotte serveringer. Flere havde valgt nordiske tilberedningsformer, eksempelvis var der både benyttet saltlage og gravning af fisken. Andre serverede meget flot tilberedte retter med elementer af næsten rå fisk, som også gav et meget nordisk præg, siger Rasmus Kofoed.
Det var første gang, man afviklede Nordic Chef of the Year, og står det til Uffe Nielsen, vicepræsident i La Société de Chefs-Cuisiniers de Danemark, så er konkurrencen kommet for at blive:
- Ganske afgjort. Med den øgede interesse for det nordiske køkken er det oplagt at markere, hvad der kan præsteres. Og det har været en super ramme for konkurrencen at afvikle den i forbindelse med Foodexpo, hvor vi har mødt en formidabel opbakning fra både publikums og arrangørernes side, siger Uffe Nielsen.
 ,